Vor tid kendetegnes ved at være forandringens tid. Ledelsesteorierne afspejler foranderligheden. Igennem de sidste 20 år har hver sæson haft sin ledelsesfilosofi: fra den centralistiske ledelse til den decentrale. Den synlige leder blev afløst af den usynlige, teknokraten af filosoffen, økonomen af den Peter Plyds-lignende, der var kendetegnet ved at vandre omkring i virksomheden, lyttende til sine medarbejdere. Den moderne leder skal igen noget andet.
Talrige er de organisationsændringer, der skulle sikre en dynamisk virksomhed, fleksibel i forhold til leverandører og marked, men som ikke har ført andet med sig end usikkerhed, ustabilitet og faldende kvalitet. Vores nutid gør op med ideen om at regulering kan finde sted. Det er ikke kun i den private sektor at en styret forandring synes umulig. Man må også i de offentlige og politiske sektorer erkende, at nye organigrammer og handleplaner ikke automatisk medfører den ønskede forandring.
Glæde og skønhed
Den moderne leder skal både være barn og poet. Barnets evne til at stille enkle, men ikke derfor nødvendigvis simple spørgsmål, er forudsætning for at kunne opfatte medarbejdernes og dermed virksomhedens potentiale. Barnlig intuition og drømmeri vil hos den voksne og modne leder kunne komme til udtryk som originalitet og nytænkning. Poeten ejer evnen til at bruge sproget, så ordene påny får betydning og kan blive ikke blot beskrivende, men også fortolkende og således indirekte handlingsanvisende. Poesi har med den skabende kraft at gøre, og det kan den moderne leder ikke være foruden. Den barnlige og poetiske leder har også evnerne til at tilføre de sidste og vigtige elementer i en hverdag, nemlig glæde og skønhed.
LEDELSE ER MAGT
Magt er et potentiale, som kan forstås i betydningen ,,.at mægte” eller,,have magt over tingene”. Den behøver ikke at vise sig i tale eller handling.
Den moderne leder må være sin magt bekendt. Magt har man kun når medarbejderne anerkender den. Det er medarbejderne der legitimerer lederens magt. Faktisk kan man sige, at jo mere magt en person besidder, des mindre behøver han at demonstrere den. Der er det dobbelte ved magt, at man faktisk kun har den, indtil man bruger den. Bliver magten forvaltet med trusler og bønner (belønninger), er det udtryk for afmagt.
Magt kan rubriceres på flere måder. Det er relevant at tale om ekspertmagten, som hviler på en forrangsposition i kundskab, færdigheder og udannelse. Til tider taler man om, at det danske samfund er ledet af et ekspertvælde; vi lader de eksakte videnskaber repræsenteret af eksperter bestemme, om vi skal have bro eller ej, om der skal investeres penge i genteknologi osv.
VIDEN ER OGSÅ MAGT
Viden er magt, og viden er også kendskabet til at forstå magten og gribe ind i den.
Referencemagten besiddes af den karismatiske leder, der alene ved sit væsen kan påvirke medarbejdernes handlinger. Han har autoritet. Man identificerer sig ubevidst med ledere med stor udstråling og lader sig styre af dem. Faderen er en typisk referencefigur: det lille barn ser op til faderen og efterligner ham; tilsvarende medarbejderen. Der beundrer den dynamiske chef.
Sanktionsmagten kan i en ledelsessammenhæng kun skabe resultater på kort sigt. Sanktionsmagten kommer til udtryk hos den autoritære leder, der belønner og straffer sine medarbejdere for at opnå resultater. Autoriteten giver aura af “dommer”, “officer” eller “overvågningsin-stans”. Sanktionsmagt gives man via sin position i hierarkiet. Står der “chef” på visitkortet, besidder man denne form for magt.
Den autoritære leder, som på ingen måde behøver at have autoritet, har dog en achilleshæl, der netop hindrer hans ,,forandringstiltag” i at blive varige og positive, for medarbejderne får automatisk en modmagt. De har magt til at finde eller ikke finde de informationer som Chefen ikke selv har og ikke kan være foruden. De kan danne en magtkoalition, der kan sætte lederen skakmat. Medarbejderne kan obstruere produktionen eller kommunikationsgangen, og de kan undsige sig ansvar.
DEN MODERNE LEDER ER RELATIONSSTYRKENDE
Det er efterhånden en kliche at sige, at den gode leder gør de rigtige ting i modsætning til den mindre gode, der gør ting rigtigt. Den rigtigt gode leder handler intuitivt, kreativt og ansvarsfuldt. Den dårlige leder holder sig til reglerne, og læner sig op ad “det—plejer—vi – at—gøre”.
For at kunne handle intuitivt, kreativt og ansvarsfuldt i forhold til en med-arbejderstab og kunne være sin magt bekendt, må man koncentrere sig om de mellemmenneskelige relationer. Dette betyder ikke, at man skal glemme strukturer eller forretningsgange, men at disse bliver underordnede i forhold det det lille samfund en virksomhed udgør. Kunden vil altid være boss sidste ende, men for at kunne servicere kundegruppen og udvide denne, må man tage udgangspunkt i samarbejdet med og mellem de ansatte.
Ledelse kommer derfor til at handle om de følgende fire aspekter:
Forvaltning af opmærksomhed, den første grundpille.
Ledere skal tiltrække og styre opmærksomheden omkring deres visioner, deres engagement skal smitte af på medarbejderne og få dem derhen, hvor de ikke kan komme alene. Forudsætningen herfor er ganske enkelt, at man ved hvor man vil hen. Der skal være jordforbindelse mellem vision og virksomhedens hverdag og vilkår, således at udbytte, mål og retning bliver relateret til medarbejdernes dagligdag.
Den anden er forvaltning af betydning.
Den poetiske egenskab, det vil sige evnen til at bruge ord, er essentiel. når man taler om betydning. Kan lederen ikke kommunikere sin vision, så den danner forestillinger og betydning hos medarbejderne, kommer hans indsigt og originalitet ikke til at få effekt. Den dygtige leder må, for at kunne omsætte vision til virkelighed, kunne bruge billedskabende udtryk, blæse liv i ord og give konkrete eksempler på sit koncept.
Den tredje er forvaltning af tillid.
En leder må have medarbejdernes tillid, og den opnås ved stabilitet.
Medarbejdere må vide, hvad deres leder står for. Selv ved uenighed vil man følge en leder, når bare hans standpunkt er konstant. En bekendt gjorde mig engang misundelig, for hun sagde: ,,Min chef er et nul, men han er et stabilt et”, hvilket var i modsætning til min da værende, der kunne skifte mening inden for en hovedsætning. Han var uberegnelig og dermed kilde til usikkerhed.
Den sidste grundpille i godt lederskab er forvaltning af selvet.
Som leder må man kende sine begrænsninger og forcer, og man må kunne se sig selv med den andens øjne. Uden selvindsigt kan en leder gøre mere ondt end godt. Af samme grund er ledere med karrieren som livsform svage ledere. Hensynet til medarbejdere, til sagen, til virksomhedens fremtid er for karriere mennesket sekundært. Den ærgerrige leder får sin egen ærgerrighed som filter mellem sig og løsning af opgaver og problemer. Verden vil fremtræde som en projektion af den ambitiøse leders drømme, og selvet bliver lig med ego’et, frem for en erkendelse af styrke og svagheder.
AT VINDE ER AT TABE, FOR DEN MODERNE LEDER
Konkurrence og sportsånd er de værste metaforer for hvad en moderne virksomhed skal virke ved. Inden for sport konkurrerer man, og man er med for at vinde. Men hver enkelt sportsgren har strengt afstukne grænser og regler, der altid er de samme.
Forretningslivet er i kontrast hertil. Råstoffet, hvad enten det er mineraler, mennesker eller viden forandrer sig fra dag til dag. Aftageren af varen eller serviceydelsen skifter smag og vaner, til tider som vinden blæser. De økonomiske midler til forbrug er på ingen måde konstante. Herudover kan lovgivningen skifte og konkurrenten kan ændre strategi. Man kan vinde sig til døde, hvis man satser på at være først, størst og billigst.
SOCIAL POWER VINDER
At være med i spillet betyder derimod at stræbe efter kvalitet og kvantitet, selv under omskiftelige vilkår. Det er ikke blot markedets behov og forbrugsevne, der afgør hvad der kvalitet til den rigtige pris. I modsætning til consumer power står social power. De sociale værdier kan overtrumfe køberadfærd og være med til afgøre et firmas skæbne.
Hvis en virksomhed handler uetisk; eksempelvis hvis den anvender børnearbejdere eller tilsviner miljøet for at holde omkostningerne nede, vil forbrugerne vende sig mod andre, måske dyrere leverandører, når pengene skal op af pungen. Det livsbekræftende er at medarbejdere i virksomheder med en gennemsigtighed i holdning til ressourcerne, både de menneskelige og de materielle, har lettere ved at engagere medarbejderne – og nå kunderne.
Litteratur:
Warren Dennis: Why Leaders Can’t Lead. in Executive Book Summaries 11-28
Boje Katzenelson: Homo Socius, Gyldendal 1994
Seneste kommentarer