Perfektionisten der fik nok
Steen Schaldemose er ikke en mand, der løber fra sit ansvar. Han påtager sig hellere lidt for meget, for alt skal gerne være perfekt. Men han blev aggressiv og utålmodig og til sidst syg af stress. Men så hyrede han Niels Højer som personlig coach.
Artiklen er bragt 16.Februar 2004 i bladet PSYKOLOGI
Som den midterste at tre drenge voksede Steen Schaldemose op som diplomaten og problemknuseren. Han tog det på sig at sørge for, at de andre havde det godt.Og han så — og ser – den egenskab som en styrke ved at være midterste barn.
Steen voksede op, flyttede hjemmefra, tog en uddannelse, blev gift, far, skilt og gift igen. Og så blev han salgsdirektør i Dansk Software A/S.— Jeg havde et godt liv. Et job, jeg var glad for, en dejlig kone, en dejlig søn og et par skønne steddøtre. Vores liv fungerede, selvom min kone stadig havde problemer med sin eksmand 12 år efter skilsmissen. Og jeg var et ret afbalanceret menneske, fortæller Steen.
Men pludselig blev Steen ramt af et sammenfald af begivenheder. Hans chef og ven blev skilt og gik psykisk ned. Han mistede lysten til at drive sin virksomhed. Så Steen tog over. Hans kone Jettes problemer med eksmanden tårnede sig op, og Steen prøvede at løse dem.
– Jeg vil så gerne ordne alles problemer — mine kones, børnenes, chefens og virksomhedens. Alt skulle være perfekt. Men jeg glemte mig selv og pludselig begyndte jeg at blive enormt aggressiv. Jeg blev irritabel og kort for hovedet. Jeg var simpelthen en gal trold, og det gjorde folk omkring mig utrygge. Jeg for bare op og skældte ud uden varsel, og jeg lyttede slet ikke til de andres forklaringer. Jeg troede, jeg havde patent på, hvordan det skulle være. På mit arbejde forventede jeg, at alle vores løsninger var originale og geniale. Andet var bare ikke godt nok. Heller ikke hvis kunden ville være fuldt tilfreds med en enklere løsning.
Sin egen værste fjende
Steen havde flere samtaler med sin chef i den periode. Han fortalte ham, at flere af medarbejderne havde beklaget sig over, at de var bange for Steen. At han var for hård. Og specielt Steens børn mærkede hans forandring.
— Selvom det ikke virkede sådan på mine kolleger, så holdt jeg faktisk igen, når jeg var på arbejde. Men derhjemme, hvor jeg var tryg og elsket ubetinget, gav jeg slip, og så fik de den allergrimmeste version af mig. Steen begyndte også at få hovedpine, ondt i maven og hedeture — tilsyneladende uden grund.
Jeg måtte gøre noget!
— Bare jeg tænkte på noget, der ikke var i orden, begyndte sveden at pible frem. Jeg havde det simpelthen ad helvede til, og jeg kunne godt selv se, at jeg måtte gøre noget.
I to år stormede Steen ned ad bakke, før han erkendte sit problem. En dag mødte han en konsulent, som han havde professionel kontakt med i forbindelse med rekruttering. Han fortalte lidt om sine problemer.
Konsulenten, Niels Højer, var netop blevet certificeret som coach, og han fik Steen overtalt til at indlede et samtaleforløb. Det var afgørende for Steen, at Niels Højer var en neutral person og ikke en, der var for tæt på.
— Jeg var nødt til at være oprigtig, hvis det skulle lykkes. Jeg skulle lufte alle de beskidte underbukser, og det kunne jeg med Niels. Fordi han var en udenforstående. og fordi jeg havde tillid til ham som menneske. Seks samtaler ville gøre det meste, lovede Niels Højer.
— Jeg var lidt spændt og meget usikker på, om det nu var det rigtige for mig. Men allerede efter første gang havde jeg det bedre. Niels fik mig til at se, at jeg ikke kan bære alt, og at verden faktisk godt kan leve uden mig. Han spurgte, hvad det var for et scenario, jeg havde i hovedet, og hvad jeg troede, der ville ske, hvis jeg gav slip.
Niels Højer fik mig til at se, at jeg ikke kan bære alt, og at verden faktisk godt kan leve uden mig.
Steen indså, at han ironisk nok gjorde tingene værre for de mennesker, han ville hjælpe, og det er han taknemmelig for, at han fik øjnene op for i tide. Og han blev ikke vred på sig selv. Snarere lettet over at erkende sit problem.
— Jeg troede jo, at alting ville falde på gulvet, hvis jeg ikke gjorde, som jeg gjorde. Jeg druknede alle i den flod af omsorg, jeg gav dem, og jeg forhindrede dem i at løse deres egne problemer. Steen kom hurtigt til at se sig selv i et nyt lys, og han havde overskud til at se situationen fra den humoristiske side.
— Hver samtale endte med et stort grin, fordi jeg tænkte; hold kæft, hvor er det åndssvagt! Jeg er jo min egen værste fjende.
En lettet mand
Derhjemme fortalte Steen meget åbent om, hvad han gik igennem til samtalerne med sin coach. Og det var også familien, der først mærkede forandringen. Steen blev gladere, mere udadvendt og social. Og han begyndte at grine igen og tage lidt lettere på tingene.
— Jeg kunne ligefrem mærke det fysisk, da jeg gav slip. Det var sådan en befrielse. Nogle af mine kolleger tror stadig, at jeg er en omvandrende tordensky. De ser mig stadig i den gamle rolle. Men det gør ikke så meget —når bare jeg selv ved, at trolden er væk.
Det kunne have været mig!
— Forleden så jeg et dokumentarprogram på tv om en kvinde, der mindede utrolig meget om mig og havde præcis de samme symptomer. Men hun var kuldsejlet og havde fået en hjerneblødning. Jeg græd, da jeg så det, for det kunne lige så godt have været mig. Jeg er helt klart en type, der er farligst for mig selv. Der er nu gået halvandet år, siden Steen gik i samtale-terapi. Han ser stadig sin coach et par gange om året for at holde sig på toppen, men han føler sig rask.
— Jeg ved godt, at jeg ikke kan magte alting, og jeg har ikke noget problem med at dele opgaverne med andre. Derfor er jeg også blevet meget hurtigere til at søge hjælp. Jeg forventer ikke, at jeg skal være den, der ordner alt og ordner det perfekt. Jeg er mere fokuseret på, hvad jeg gerne vil lykkes med, og hvad jeg synes er spændende. Ikke at jeg har mistet interessen for mine medmennesker, men man kan nok sige,at jeg har fundet min plads.
Steen ved godt, at terapi stadig er tabu for nogle mennesker — og specielt for mange mænd. Men han forstår det ikke.
— Jeg ser det som at gå til tandlæge. Hvis noget er i stykker, må man tage sig sammen og få det repareret.
Hvad er alternativet?
Seneste kommentarer