Følelsesmæssig Intelligens – i Ledelsen

Det siges at indianere i Mellemamerika har følgende at sige om indvandrerne fra Europa:”De hvide mennesker er gale, for de tænker med hovedet og ikke med hjertet”. Deres formening er ved at få gennemslagskraft i den vestlige verden, hvor en teknologisk dominans kalder på blødere kvalifikationer. Man taler om Fornuft og Følelsesmæssig Intelligens – i Ledelsen

‘Den omvandrende lommeregner’, kalder man med lidet skjult foragt den klassiske ledertype med ingeniørstudiet og HD—overbygningen bag sig. Men denne type intelligens var velanbragt hos den gammeldags leder, hvis primære opgave var at optimere produktionen og forbedre tallene på bundlimen.

I det moderne samfund hvor individet er i centrum, hvor det enkelte menneske udgør en ressource og udviklingspotentiale skal der andre boller på suppen. Vi må have fokus på følelsesmæssig intelligens.

Kæft, frit og retning-lederen er en uddøende race, for medarbejderne skal frem for alt motiveres og stimuleres. De skal gives de bedste arbejdsvilkår for at kunne udfolde deres talenter.

En leder der filosoferede meget over lederens opgaver og ansvar sagde engang, at medarbejderne blev betalt for at komme på arbejde. Det var derefter op til ledelsen at motivere dem til at yde deres bedste.

Leders evne til at indleve sig

De nyeste ledelsestudier viser at det i lige så høj grad er en leders evne til at indleve sig i et andet menneske som hans ekspertise på området der bestemmer om han er en god leder. Den rationelle intelligens der ligger bag en professionels evner for sit fag er blevet grundigt belyst og stimuleret på alle højere uddannelsessteder. Men det nyeste aspekt ved intelligens, nemlig Følelsesmæssig Intelligens som en amerikansk bog Emotional Intelligence fokuserer på, er der endnu ingen der har systematiseret til at blive et fag på handelsskolerne eller universiteterne selvom det enkelte menneske udgør en ressource og udviklingspotentiale.

SINKER OG NØRDER

Intelligens har altid været omdrejningspunkt for vurdering af et menneskes evner og plads i samfundet. I en moderne velfærdsstat er der ikke plads til et menneske med lav intelligens, de stuves af vejen på institutioner. I gamle dage. hvor man kaldte svagt begavede for sinker, var der småjobs i forbindelse med næsten enhver slags produktion eller service som en svagere begavet kunne udføre. De kom derved til at indgå i et arbejdsfællesskab, hvor de udgjorde en ligeså vigtig del, om end ikke så højt betalt, som de andre. Filmen Forest Gump foregår i starten af 60’erne i USA og fortæller om en svagt begavet mand; hvis IQ er omkring de 70. Men netop i kraft af sin indlevelsesevne og intuition klarede han sig godt, tjente mange penge og var sågar i selskab med USAs præsident.

I dag isoleres de svagt begavede på beskyttede værksteder som uegnede til produktionscirklerne.

Nørderne

Branchen for informationsteknologi er samlingssted for de såkaldte nørder, mennesker med en høj rationel intelligens”. De besidder den form for begavelse, som scorer højt i lQ—tests, nemlig den logiske matematiske og rationelle begavelse. De kan tænke abstrakt og analytisk og har sædvanligvis en evne til at lære hurtigt og for at kombinere elementer i flere niveauer. Stor var computernørdernes begejstring, da den elektroniske skakspiller vandt over de store skakmestre. Deres svar til dem, der var kede af at se mennesket slået af computere, var, at den elektroniske skakspiller jo var skabt af mennesker, så derfor var det blot mennesket der overgik sig selv. I februar måned i Philadelphia skulle en nytrimmet elektronisk skakspiller, nemlig IBMs Deep Blue, udfordre verdensmesteren Garri Kasparov.

Viden halveres på ét år

Han tabte første parti, idet han brugte sin sædvanlige taktik, når han var trængt, og som virker forvirrende på menneskelige modspillere. nemlig at forplumre vandene. Der var ingen rørte vande hos Deep Blue, der her var overlegen pga. sin astronomiske regnekapasitet. Men stor var nørdernes skuffelse, da Kasparov i de efterfølgende og specielt to sidste partier slog Deep Blue. Det var pga. overlegenhed i spilforståelse og den særligt menneskelige teknik, nemlig intuitionen, beroende på den Følelsesmæssig Intelligens.

Det særligt menneskelige, intuition

De amerikanske brødre Dreyfus, der har skrevet bogen Mind over Machine – The Power of Human Intuition and Expertise in the Era of the Computer, har deres definition af ekspertise. Den går nemlig bag om rationalitet. idet den består af lige dele viden, erfaring og intuition. Viden kan man tilegne sig, erfaring skal man gøre, intuition kræver noget særligt og mere udefinerbart. De tre tilsammen skaber en ekspertise. der ikke kan forklares og af nogle kaldes’tavs’. Den dygtige kirurg ved operationsbordet ved hvor og hvordan han skal operere. Han skal ikke til at ræsonnere sig frem til en fremgangsmåde.

Det er en leders evne til at indleve sig i er andet menneske der bestemmer om han er en god leder

Det er banalt at sammenligne ekspertens niveau af viden med cyklistens, men der er dog det fællestræk, at man cykler uden at skulle gøre rede for sig selv, hvordan det skal gøres. Det er noget man kan uden at tænke over det.

INTELLIGENS BASERET PÅ FØLELSER

Der findes igen andre måde at definere intelligens på end den man kan måle i lQ—testene. Man taler om at intelligens består af mange aspekter: det logisk—matematiske, det sprogligt-verbale, det rytmisk—musiske, det rummelige, det kropsligt—kinestetiske, det sociale. og til sidst det intrapersonlige aspekt, som handler om menneskets evne til at håndtere sine følelser, også i forhold til andre. lntra—personel intelligens er den vi før kaldte følelsesmæssig intelligens.

Følelsesmæssig Intelligens

Emotionel intelligens anses for at være lige så vigtig en del af vores evne til at fungere i verden som rationel intelligens. Dette hævdes i Emotional Intelligence. der er skrevet af professor ved Harvard, Daniel Coleman. Han skriver at vores intelligens er som i to dele, en rationel og en emotionel, der er forbundne men uafhængige af hinanden. I tilfælde, hvor vi står i følelsesladede, måske uvante situationer, vil den emotionelle del af hjernen tage over og kapre den rationelle. Man taler om at følelserne er løbet af med en.

Denne emotionelle intelligens bestemmer vores evne til at begå os og klare os i tilværelsen. Den handler om selvkontrol, medfølelse og selvbevidsthed.

Denne Følelsesmæssig Intelligens bestemmer vores evne til at begå os og klare os i tilværelsen

Hvordan håndterer vi krisesituationer eller provokationer? Hidser vi os op eller bevarer vi roen. Kan vi indleve os i et barns ulykke over tabet af et stykke legetøj eller når vi aldrig at trøste barnet før det er grebet af noget andet? Kan vi se os selv udefra og dermed tilpasse vores adfærd til den givne situation?

Der vil altid være et følelsesmæssigt grundlag for en handling om den er nok fornuftig og gennem- tænkt. Følelser er udgangspunkt for vores handlinger,  de er øjeblikkelige planer for livtag med den situation vi har bragt os selv i — eller er blevet bragt i af omstændighederne.

Følelserne bremser nye ideer

Indlæring ligger selvfølgelig også under for den emotionelle intelligens. Man kan ikke sætte sig ind i ny viden på trods af sine følelser. Den faglige parathed er lig med den stimulering der finder sted af den emotionelle intelligens. Det er vigtigt at holde sig for øje i en tid, hvor faglig viden forældes på få år. For ansatte i branchen for informationsteknlogi taler man om en halveringstid af viden på kun et år.

Det er vigtigt at højne den følelsesmæssige intelligens. Den er forudsætning for personens mulighed for at forbedre og forvalte sin rationelle intelligens.

Hvis ikke man lærer sine egne reaktions-mønstres sammenhæng med følelserne vil man miste kontrol over sig selv

Det kan gøres ved at lære at genkende sine følelser og håndtere dem. Hvis ikke man lærer sine egne reaktionsmønstres sammenhæng med følelserne vil man miste kontrol over sig selv. Det vil gå ud over både indlæring, arbejde og privatlivet. Man vil kunne komme til at udføre handlinger, der kan skade både en selv og forholdet til andre mennesker.

MÅLING AF EMOTIONEL INTELLIGENCE

Vil der blive tale om EQ—tests, hvor man vil måle et menneskes emotionelle intelligens? Det er en vanskelig sag at måle følelser eller temperament. Men det ville være oplagt i en ansættelsessituation at se på ansøgernes følelsesmæssige evner, såvel som de formelle kvalilikationer.

Lederen må besidde selvbevidsthed

Den stigende internationalisering og dermed øgede konkurrence fører til virksomheder og arbejdsmiljøer, hvor tingene går stærkt. Hver dag kræver nye tankesæt og reaktionsmønstre. En leder i et sådant miljø må nødvendigvis være udstyret med en høj emotionel intelligens. Han må besidde selvbevidsthed, selvkontrol og evne til indlevelse i andre menneskers situation. Den moderne leder skal både kunne omstille sig fagligt og personligt i en foranderlig verden.

Den moderne leder skal være Menneske, lederen skal kunne ,træde i karakter” både fagligt og personligt.

Den moderne leder skal kunne lede en gruppe af højst forskellige individer. Han må tro på at det enkelte menneske udgør en ressource og udviklingspotentiale

En arbejdsplads i dag udgør et mini-samfund hvor man bindes sammen af sociale bånd

Lederen skal både kunne se den enkelte som den han eller hun er, samtidig med at det enkelte menneske ses som et medlem af gruppen. Lederen skal kunne finde både den enkelte medarbejders evner for sit arbejde. Samtidig må disse evner sættes i relation til gruppens samlede evner.

Den moderne leder skal kunne organisere viden og udvikle den. Lederen skal gøre virksomheden usårlig over for tab af medarbejdere, der igen medfører tab af viden og ekspertise.

Sluttelig skal den moderne leder vise ansvar for sine omgivelser og for samfundet uden for virksomheden. En arbejdsplads i dag udgør en af de vigtigste faktorer i de ansattes sociale liv. Den er blevet til et minisamfund hvor man bindes sammen af sociale bånd. Det er lige så meget en leders personlighed som hans eller hendes faglige viden der får betydning for arbejdspladsens succes.

MANDLIGE OG KVINDELIGE DYDER

Kravene om resultater på bundlinien og blomstrende miljø i virksomhederne har for længst opblødt skellene mellem de traditionelle mandlige og kvindelige dyder. De mandlige dyder såsom dominans, konkurrencesind, modighed og risikovillighed lever i dag side om side med de kvindelige dyder, nemlig koordineringsevne, kommunikation, evnen til at støtte, motivere, rådgive og i det hele taget evnen til at samle mennesker omkring sig omkring en sag. Det interessante er at både de kvindelige og de mandlige dyder har strenge tilbage til den emotionelle intelligens.

— Så vi er godt på vej.