Om Niels

Erhvervscoach

Min mission er at hjælpe dig der er top eller mellemleder til ikke at dø af stress, mistrivsel og overbebyrdelse.

Ved at få bugt med de virkelige årsager til din manglende trivsel, kan du stoppe endeløse symptombehandlinger, føle dig fri og fokusere på det der giver dig mening og værdi.

Arbejde og privatliv hænger sammen. Trives du på jobbet påvirker det dit privatliv og omvendt. Problemer i privatlivet hindrer din fulde indsats på arbejdet.  

Hvorfor skulle du arbejde sammen med mig?

Fordi du med mig, får en fortrolig partner, der kan hjælpe dig til at finde vej ud af den situation du er havnet i. Du vil hurtigt genfinde overblik, få ny styrke, glæde, lykke, og klarhed i livet.

Jeg har beskæftiget mig med ledelsescoaching i alle mulige afskygninger, har hjulpet mennesker igennem mange forskellige problemstillinger og jeg næres ved at se mennesker vokse og blive afklaret.

Om Niels Højer

Niels Højer – Min Historie

Jeg voksede op i en ganske almindelig familie med mor, far og en søster.

Da jeg var 8 år døde min far af en svulst i hjernen. Jeg fik aldrig sagt farvel til ham eftersom han blev begravet samme dag som han døde, mens jeg var i skole.

Jeg var noget utilpasset som dreng og havde en indre uro, som jeg konverterede til præstationer bl.a. indenfor, først salg i oliebranchen og siden, da jeg som 30 årig startede med Executive Search, som headhunter. Jeg arbejdede i en årrække med klienter i Rusland og Central Europa, og  i Danmark indenfor IT og FMCG. Jeg læste samtidig meget psykologi og ledte nok ubevidst efter, hvordan jeg kunne føle mig bedre tilrette i mit liv.

Altimens jeg hjalp ledere videre op ad rangstigen og de voksede i deres karriere fik jeg et kick af at hjælpe dem til at vinde mere ansvar, indflydelse og en federe løn, blive bedre til det de havde potentiale for, men i mig personligt, voksede der samtidig en sult på mere…for hvad med at vokse som menneske på indersiden? Hvad med større personlig tilfredshed, mere ro, mere glæde, mere mod, at blive mere sig selv altså mere autentisk, at kunne lede fra hjertet, at kunne løse kernen i problemer ikke bare symptomerne, hvad med alt det? 

Omkring år 2000, fandt jeg svaret, jeg blev jeg introduceret til The Option Institute i USA, et internationalt lærings og træningscenter for personlig udvikling, og jeg blev meget imponeret og inspireret over at se hvor hurtigt og effektivt de metoder de anvendte virkede. De havde en tilgang til personlig udvikling jeg aldrig havde hørt om før. Jeg blev præsenteret for selvafklarende dialoger, samt en række fantastiske værktøjer, som simpelt og genialt håndterer udfordringer og kriser.

Jeg købte alle bøger og andet materiale om processen, og det hele endte med at jeg selv tog til USA, påbegyndte uddannelsen i Power Dialogues og var fascineret og inspireret som aldrig før. Det var faktisk en af de bedste oplevelser i mit liv. I 2003 blev jeg certificeret som Option Process® Mentor og Option Process® Facilitator. 

For første gang var jeg ikke længere utilpasset, men derimod virkelig godt og grundigt: Tilpas i mig selv! 

Jeg brænder for også at introducere dig for Option Processen!

Jeg har siden rejst til USA flere gange om året og videreuddannet mig i mange andre programmer og løbende blevet recertificeret som Mentor.

Jeg har brugt min uddannelse til at hjælpe rigtig mange mennesker. Jeg ser mennesket i lederen og arbejder med mennesket. Jo mere forløst et menneske er, jo mere energi og fokus, har det til rådighed, til at skabe det det ønsker, for sig selv og i dets relationer.

Jeg selv er blevet mere rodfæstet i min glæde. Mit eget ægteskab er blevet markant bedre og jeg nyder samtalerne med både min kone og familie om vores udfordringer og muligheder.

——

Jeg er født i 1956. Jeg har været gift siden 1977 med min dejlige kone Rakel. Sammen har vi tre voksne børn og fem skønne børnebørn.

Jeg interesserer mig for moderne kunst, elsker at rejse i Italien, stå på ski og spille golf.

Jeg læser mange bøger, studerer religion, historie, filosofi og psykologiske processer.

Kvalifikationer

Som erhvervscoach har jeg arbejdet med executive search og ledelsesrådgivning siden 1989 og som Option Process®Mentor/Counselor siden 2003.

Jeg er uddannet i U.S.A som Option Process® Mentor- Councelor og Option Process® Facilitator, som er et Group Leader Trainings forløb på The Option Institute i Massachusetts. Endvidere har jeg været i uddannelsesforløb, workshops og seminarer med T. Harv Ecker og Keith J.Cunningham og Brendon Burchard. I Danmark har jeg modtaget undervisning hos Chefpsykolog Irene Oestrich i kognitiv coaching.

 

Om Power Dialogues

 

På The Option Institute hvorfra jeg blev certificeret i 2003 og har haft min gang lige siden, kalder vi vore sessioner for Power Dialogues, The ultimative sytem for personal change. Den er baseret på den sokratiske dialogform.

Sessionerne foregår 1:1 live, online eller som walk and talk.

Der findes ikke to sessioner, der er ens. En session nuanceres af, hvad du ønsker for dig selv, din karriere eller som leder for dit team og virksomhed. 

Nøglen i sessionerne er spørgsmål baseret på The Option Process® filosofien.

Dialogen er en afklaringsdialog og har potentialet til at frisætte og ændre selv ubevidste fejlkonklusioner som laver ubalancer og følelsesmæssige blokeringer. Dette medfører ofte en ny erkendelse, så du fremover handler på baggrund af nye perspektiver, valg og værdier, hvilket naturligvis også giver nye resultater.

”No problem can be solved from the same level of consciousness that created it”.
– Albert Einstein

Sokrates

Antikkens store græske filosof, Sokrates, benyttede åbne spørgsmål til at udfordre sine studenter til at finde deres egne svar.

En sokratisk dialog er drevet af spørgsmål, som er fordomsfrie, ikke-dømmende og  hjælper dig til at finde dine egne svar på dig selv og dine reaktioner.

 

Hos mig lærer du:

  • At stå stærkt i dit lederskab også i stormvejr. Det vil for mig sige at du oplever total balance mellem hoved og hjerte.
  • At du føler du kan stå rankt og bevidst i dit lederskab.
  • At rumme dine medarbejdere og samarbejde med dem i autenticitet.
  • En større følese af tilfredshed og lykke, uanset omstændighederne.

The Option Process® Dialogue, en gennemprøvet model

 The Option Process®Dialogue, er et redskab som er viderudviklet udviklet af Barry Neil Kaufman og gennemprøvet og forædlet i over 50 år. Processens effektivitet bekræftes af de tusinder som er blevet hjulpet, inklusiv mine egne kunder gennem 20 år og ikke mindst min kone og jeg selv.

Stifterne af Option Institute er Bears og Samahria Kaufman. Deres arbejde er blevet vist i over 2.000 artikler og programmer, der er offentliggjort eller udsendt i store medier, herunder The New York Times, The Washington Post, The Los Angeles Times, Parenting Magazine, Reader’s Digest, Good Morning America og i interviews med blandt andre Oprah Winfrey og Phil Donahue.

Kaufmans bøger og værker er blevet godkendt af respekterede figurer, herunder præsident Jimmy Carter, Coretta Scott King, Dr. Carl Rogers, Deepak Chopra, Dr. Wayne Dyer, Bernie Siegel, Norman Cousins, Lou Holtz, John Bradshaw og Harold S. Kushner.

 

Mine Option Process® sessions er:

  • Et møde med en 100% nærværende, fortrolig sparringspartner, som ønsker dig det bedste.
  • Nænsomme, hjertelige sessioner, baseret på det særlige rum der opstår, når du ikke vurderes og bedømmes, men bliver set og støttet.
  • Jeg arbejder med stor respekt for, at du er din egen bedste ekspert. Kun du oplever din virkelighed. Så du ved  “hvilke sko du har på” og hvor “skoen trykker”. Du har en unik viden om dig selv. Du har dine hemmeligheder og forestillinger. Du har din frygt. Du har din selvopfattelse. Ingen andre har samme adgang til hvad du tænker inderst inde, ikke engang dine allernærmeste. Ingen ved mere om dig selv end du selv gør.
  • En hjælp til at du, fremadrettet, kan hjælpe dig selv, bedre og hurtigere.
  • Den fornemmeste og dybeste personlige udvikling.