Lederuddannelse starter allerede i børnehaven. 70-generationen er på vej ind på mellemleder- niveau, og det stiller nye krav til ledelse og medarbejdere. De er kreative, forandrings-hungrende, uforfærdede over for teknologi og autotoriteter, og de stiller krav. De kaldes X-generationen. Management af Generation X giver nye udfordringer
“l børnehaven lærte jeg at lytte til de andre og at forstå’, at man ikke kan løse konflikter med magt”, forklarede min 25—årige nevø mig forleden. “Pædagogerne havde tid til os unger, og de lærte os at være opmærksomme over for hinanden, for stemninger, passe på naturen, i det hele taget at være sensitiv over for detaljer. Vi var små seismografer. Vi bliver kaldt Generation X.” Min nevø har fået ansvar for en lille salgsdivision. Han kan yde meget, men han har forventninger til sin arbejdsplads, som var uhørt, da jeg var ung.
“Loyalitet i forhold til arbejdsgiver er irrelevant. X—erne er trofaste overfor egne ideer og værdier, og det er ikke nødvendigvis på arbejdspladsen at disse kan folde sig ud.”
Da Kaos Piloterne fra Århus søgte en “coach” (uddannelsesplanlægger) til deres afdeling i Californien, skulle denne være i stand til at betragte “hele verden som vores klasseværelse”. Den nye medarbejder skal vise at han eller hun “lever og tænker internationalt”, er “playmaker” og “er mere til MTV end MBA” (universitetsgrad i business). De efterspurgte kvalifikationer fås ikke nødvendigvis på læreranstalter men måske snarere ved tage jorden rundt med alle livsnødvendigheder i en rygsæk.
De unge er “de gamle unge” og deres værdier og mål i livet er ikke som de ”gamle gamles”. De har allerede oplevet alt, idet fjernsynet har haft ligeså stor en plads i opdragelsen som forældre, bedste-forældre og pædagoger. De ved alt om sex, død og krigens grusomheder. De kender grævlingens hule indefra og forstår biernes sprog; de kender den indiske risbondes liv bedre end naboens.
De unge er “de gamle unge” og deres værdier og mål i livet er ikke som de ”gamle gamles”. De har allerede oplevet alt, idet fjernsynet har haft ligeså stor en plads i opdragelsen som forældre, bedste-forældre og pædagoger. De ved alt om sex, død og krigens grusomheder. De kender grævlingens hule indefra og forstår biernes sprog; de kender den indiske risbondes liv bedre end naboens.
Generation X er barn af det “forældreløse samfund”. Opdragelsen har fundet sted både i børnehaven og skolen, i hjemmet og hos legekammeraterne. De unge er ikke blot dobbelt—socialiseret, de er multisocialiseret. De kan færdes på mange “sociale arenaer”, de kan skifte kode og manerer uden at tænke over det. De er vant til at modtage på flere antenner.
,,Arbejde er blevet et privilegium, og netop derfor forventer de unge meget af en arbejdsplads. Deres krav er store, for hvordan ellers kan et job leve op til den status at være et privilegium. “
De har kunnet se TV, læse lektier og passe små søskende på en gang. De “gamle unge” skyr etiketter, og de gør alt for at være forskellig fra de andre. De er ikke for fastholdere. De spredte interesser er netop en søgen efter deres egen helt unikke identitet, deres største angst gælder at forsvinde i mængden.
“Vi er uden et fælles ungdomsoprør. Vi er ansvarsbevidste kynikere. Vi erkender og finder os tilrette med, at der allerede findes nok god kunst til, at vi ikke prøver at være nyskabende. Vi har desuden ikke tid til det. Samtidig med at vi kan rejse jorden rundt pa 80 sekunder, er vi indforståede med, at det tager endnu kortere tid at køre alting i sænk. Vi er tilpasningsdygtige kamæleoner.”
FREMTIDENS VÆRDIER
Ungdommen varer længere, og den er blevet genstand for massiv markedsføring af forbrugsvarer og underholdning.
“X—generationen er på en gang individualister og gruppeorienterede. ”
Men også fremtidsforskere kaster sig over dem, vel vidende at de ikke er for fastholdere. Kunne man blot spore nogle tendenser, vil man være i stand til at forudsige næste tiårs ledere, politikere og meningsdannere i det hele taget. Kender man ungdommens værdier kan man køre sig i stilling til den nære fremtids ledelse, politik og holdninger. De unge er også i fokus., for de bliver snart en mangelvare. I løbet af de næste 10 år vil dervære 130.000 færre unge mellem 15 og 24 år, og de vil komme til at sætte dagsordenen.
Men også fremtidsforskere kaster sig over dem, vel vidende at de ikke er for fastholdere. Kunne man blot spore nogle tendenser, vil man være i stand til at forudsige næste tiårs ledere, politikere og meningsdannere i det hele taget. Kender man ungdommens værdier kan man køre sig i stilling til den nære fremtids ledelse, politik og holdninger. De unge er også i fokus., for de bliver snart en mangelvare. I løbet af de næste 10 år vil dervære 130.000 færre unge mellem 15 og 24 år, og de vil komme til at sætte dagsordenen.
De nye generationer er vant til at samarbejde, og til at omstille sig til nye situationer og personer. De er på en gang individualister og gruppeorienterede, og individualisme er ikke ensbetydende med egoisme.
De har via medierne fået indsigt i andre kulturer og udtryksformer. Mærkevarer er ens verden over, men de ved også at der findes forskellige værdier. De har rejst med Interrail—pas og fået uddannelse i udlandet pa” ERASMUS—legater. De har lært at acceptere, at andre kan være forskellige fra dem selv, og de tør derfor i større grad være anderledes uden at være bange for at blive stødt ud. Den ny generation bliver med rette kaldt The Global Generation. De ved at McDonald, Levi’s og Coca—Cola har gjort mere for internationaliseringen end FN.
Den ny generation er vokset op med informationsteknologi. De surfer med samme lethed på internettet som de gør på Vesterhavets bølger. Med deres fantasi og evne til nytænkning er systemprogrammering en leg, og regneark, hypertekst eller multimedia derfor barnemad.
,, The Global Generation ved at McDonald, Levi´is og Coca-Cola har gjort mere for internationaliseringen end FN’. “
De unge har i større grad end før fået uddannelse. I løbet af de seneste ti år er andelen af unge i Danmark med gymnasial uddannelse steget fra 24% til 42%. Og der er ingen forskel på piger og drenge, heller ikke i deres forventninger til at deltage i arbejdslivet eller i offentligheden.
De unge er vant til paradokser. De har lært at leve med valgsituationer. Man har gennem opvæksten bildt dem ind, at der var frit valg på hylderne inden for uddannelse og fag. Samtidig med at de ved alt om arbejdsløshed, mangel på lærepladser og studieadgangsbegrænsning. Der er et væld af muligheder, samtidig med at realiteterne er indskrænkede. Arbejde er blevet et privilegium, og netop derfor forventer de unge meget af en arbejdsplads. Deres krav er store, for hvordan kan et job ellers leve op til den status, at være et privilegium.
En undersøgelse viser. at de unge, hvis de frit kunne vælge, prioriterer følgende højest:
- arbejdet skal være interessant og spændende
- arbejdet skal give mulighed for selvrealisering
- der skal være et godt kammeratskab på arbejdspladsen
- arbejdsmiljøet skal være i orden
- der skal være tryghed i ansættelsen
- ledelsen skal argumentere for sine beslutninger
- ledelsen skal respektere de ansatte
- Hvorimod lønkravet er nedprioriteret
FRA RISIKO TIL MULIGHED
Generation X kræver ny ledelsesstil.
Pyramider eller hierarkier er fængsler for de nye medarbejderes kreativitet. En flad organisation med uddelegering af ansvar og med selvbestemmelse svarer til strukturen i tidligere tiders rød “stue” i daginstitutionen. Det er organiseret kaos, hvor den enkelte har lov til at tage chancer og prøve ukendte stier i løsningen af arbejdsopgaveme. Nye tiltag bliver med den arbejdsånd ikke regnet for risici, men for afprøvning af muligheder.
,,De unge sælger ikke deres expertise, men træffer er bevidst valg om arbejdsplads. “
Når forandring er normalitet for X-generationen bliver stilstand en sygdom. Forudsigelighed og kedsomhed er den værste trussel mod de unge. der er vokset op som zappere foran fjernsynet.
Loyalitet i forhold til arbejdsgiver er irrelevant. X—erne er trofaste over for egne ideer og værdier, og det er ikke nødvendigvis på arbejdspladsen, at disse kan folde sig ud. Opfyldes behovene ikke her, så findes der for de unge mange andre steder at gå hen, for fast arbejde er ikke noget essentielt.
Lønnen betyder ikke noget i forhold til fleksible ansættelsesvilkår mulighed for barsels- eller uddannelsesorlov osv. Generation X er børn af opløste ægteskaber, og derfor sætter de alle kræfter ind på projektet: parforhold og børn. Kernefamilien har fået en renæssance.
De unges private interesser skal sidestilles med virksomhedens. En undersøgelse viser, at de fleste unge sætter familie- og venneliv højere end uddannelse og arbejdsmæssig prestige. Også fritiden prioriteres højere end arbejde. Et års jordomrejse ses ikke som hindring for en karriere, tværtom anser den unge generation sathed som manglende konkurrenceevne.
,, For X-generationen er arbejdspladsen en ,, social arena “ ud af flere mulige. “
Et totalt engagement i virksomhed er roden til alt ondt, nemlig udbrændthed.
Livet er fuldt af muligheder for de omstillingsvante. De virkelige trusler i livet er AIDS, ozonhullet, forurening og borgerkrige. Den virkelige fjende er os selv, den er vores atomvåben og manglende interesse i social udligning.
Generation X -VIRSOMHEDEN
“Lever arbejdspladsen ikke op til forventningerne, zapper de videre til en anden arbejdsplads eller til arbejdsfrihed på overførselsindkomst, en position som for dem ikke er forbundet med nederlag. “
“De yngre mellemledere griner ad faste mødetider. De spiser frokost, når det passer dem. De synes mødedagsordener er komiske. De arbejder når de er inspirerede. og går hjem når arbejdet er gjort”, lyder den ældre leders karakteristik af de unge. Og han må medgive, at for at holde på de unge og kreative, må virksomheden geares til en anderledes bakket hverdag. Medarbejderne skal sættes sammen i teams, og arbejdet skal organiseres i projekter, der giver mindelser om skoletidens gruppearbejde.
Arbejdstiden og —stedet skal organiseres på nye måder. Man skal kunne have dele—jobs, kunne arbejde hjemme, have frivillig jobrotation, orlovsordninger og et stadigt tilbud om efteruddannelse.
Arbejdstiden og —stedet skal organiseres på nye måder. Man skal kunne have dele—jobs, kunne arbejde hjemme, have frivillig jobrotation, orlovsordninger og et stadigt tilbud om efteruddannelse.
,, Ønsker man at holde på den som arbejdskraft’, må man give dem mulighed at zappe på stedet. “
Virksomheden skal have en sober personalepolitik. være socialt engageret, og skal handle etisk over for både kunder og leverandører. Produkterne. hvadenten det er varer eller services, skal være gedigne og hensyntagende over for mennesker og miljø. De unge sælger nemlig ikke deres ekspertise, men træffer et “ bevidst valg om arbejdsplads. Og de kan gøre det, for det er udbyders marked. X-generationen forventer at arbejdspladsen matcher deres værdier og forståelse af et godt liv. Eftersom Generation X er på evig jagt efter identitet, tåler den ikke omgivelser, der ikke giver mulighed for positiv bekræftelse. Lever arbejdspladsen ikke op til forventningerne, zapper de videre til en anden arbejdsplads eller til arbejdsfrihed på overførselsindkomst, en position som for dem ikke er forbundet med nederlag.
For Generation X er arbejdspladsen en ” social arena” ud af flere mulige. Ønsker man. at holde pa den som arbejdskraft. må man give den mulighed for at zappe pa stedet.
,,Jeg har erkendt, at jeg vil bestemme over mig selv. Hvis jeg skal arbejde i strukturer, der kræver samarbejde, skal det være mit eget valg. Hvis det sker som tvang, går jeg i baglås. Jeg bekymrer mig ikke om fremtiden. Jeg skal nok finde på noget.”
(Kristoffer-Apollo om fremtiden)
,,Spillene udvikler sociale egenskaber og kreative evner. l det fælles fantasirum, der skabes, lærer deltagerne avanceret, abstrakt problemløsning, som sidegevinst også at tale og læse engelsk særdeles godt. Man må sætte sig grundigt ind i mange ting, fx historiske perioder, for at kunne spille sin figur rigtigt. Gennem den psykologiske karaktertegning af din figur, tvinges du også til at forstå din egen og andres personlighed til bunds. Det er en interaktiv fortælleform, der presser dig til at lære dine egne moralske og psykologiske grænser at kende.”
(Kristoffer Apollo om rollespil)
KONTROL ER IKKE KONTROL
(Douglas Coupland)
SIMULE’R DlG SELV
(Douglas Coupland)
Fremtidens leder må kende den nuværende og kommende generations tankemønster og opstilling samt spilleregler for at kunne foretage de ,,rigtige træk”, for sammen med dem at kunne vinde spillet.
Kilder: The First SUB, Sony juni 1995, Maria- Therese Hoppe, Institut for femtidsforskning: Fremtidens værdier: De unge. Fremtidsorientering nr.4 1994. Tune Hein -Sørensen og Peter Haugaard Hansen: Zapperne er på trapperne.Kronik i børsen. Lis Fisker Zappergenerationen. Børn og Unge 50/22.12.94 Douglas Coupland: Generation X, tales for an accelerated culture, 1991
Seneste kommentarer