Måske har du hørt om den facinerende dynamik fra pokerverdenen:
Det handler om hvordan du spiller dine kort. Den objektivt bedste hånd vinder langt sjældnere, end de fleste af os umiddelbart tror.
Det er faktisk kun omkring 12% af gangene, at den bedste starthånd ender med at vinde puljen.
Det lyder næsten forkert. For burde den bedste hånd ikke vinde?
Ikke nødvendigvis. Poker handler nemlig ikke kun om de kort, du har fået tildelt. Det handler mindst lige så meget om, hvordan du spiller dem.
Hvornår du holder fast, og hvornår du folder. Det handler om at læse situationen rigtigt, rumme sin egen frygt og spotte, hvornår du tror, du er slået – selvom du måske har mere at spille med, end du selv kan se.
Det er en stærk påmindelse til os, der arbejder med ledelse.
For ledelse minder på nogle måder mere om poker, end vi bryder os om at indrømme. Ikke fordi ledelse handler om bluff eller manipulation – det gør god ledelse aldrig. Men fordi du som leder sjældent sidder med alle oplysninger.
Du skal træffe beslutninger under pres. Du skal afkode mennesker, signaler, stemninger, interesser og timing. Og du forsøger at se klart, mens alle omkring dig har deres egne dagsordener, bekymringer og konklusioner.
Midt i alt det kaos skal du finde ud af: Hvordan spiller du dine kort?
Når vi skyder skylden på kortene
Når en situation bliver svær i hverdagen, kommer vi hurtigt til at fokusere på de vilkår, vi har fået:
* “Jeg har ikke opbakning nok fra direktionen.”
* “Organisationen er simpelthen ikke klar.”
* “Min ledergruppe er alt for politisk.”
* “Bestyrelsen forstår ikke vores virkelighed.”
* “Medarbejderne tager ikke nok ansvar.”
Nogle gange er det rigtigt. Kortene kan være svære, og vilkårene kan være utroligt krævende. Der findes reel modstand, stor kompleksitet og mærkbare begrænsninger.
Men det interessante spørgsmål er i virkeligheden ikke, hvilke kort du har fået. Det interessante spørgsmål er: Hvordan spiller du dem?
To ledere kan stå i nøjagtig samme situation og handle vidt forskelligt. Den ene bliver presset, trækker sig, lukker samtalen eller forsøger at kontrollere sig ud af uroen. Den anden bliver i situationen lidt længere. Undersøger, hvad der faktisk foregår, lytter en ekstra gang og udfordrer sin egen første indskydelse.
Kortene er de samme, men spillet er vidt forskelligt.
Folder du for tidligt?
Du som leder kan sagtens have en stærk hånd og alligevel folde for tidligt.
Det sker ofte, når modstand bliver tolket som et tegn på, at man har uret. Eller når en kritisk bemærkning i ledergruppen opleves som et personligt angreb, og stilhed i organisationen bliver opfattet som manglende loyalitet.
Når en svær beslutning begynder at handle mere om dit eget selvbillede end om selve sagen, mister man hurtigt sit strategiske råderum. Ikke fordi situationen er tabt, men fordi man allerede har konkluderet, hvad situationen betyder: “De er imod mig”, “Jeg står helt alene” eller “Jeg må hellere vente”.
Når de konklusioner først tager over, bliver dit næste træk sjældent frit. Det bliver en ren reaktion. Og reaktioner føles utroligt nødvendige i øjeblikket, men bagefter kan man ofte se, at man faktisk havde langt flere handlemuligheder, end man troede.
… eller holder du fast i en dårlig hånd?
Det modsatte sker selvfølgelig også. Hvor nogle folder for tidligt, holder andre fast alt for længe. Ikke fordi hånden er god, men fordi det er blevet for dyrt for selvbilledet at give slip.
Du har måske meldt strategien ud i plenum. Du har sat din autoritet bag beslutningen og overbevist både dig selv og andre. Og så bliver det pludselig usigelig svært at stoppe op og sige: “Der er noget her, jeg skal se på med friske øjne.”
I stedet fortsætter du. Presser hårdere på, forklarer mere, skruer op for tempoet og bliver mere insisterende. Ikke fordi du nødvendigvis tror på det længere, men fordi det føles ubehageligt at indrømme, at du ramte ved siden af.
Det er netop her, mange af os har brug for et fortroligt rum. Ikke for at få at vide, hvad de skal gøre, men for at få hjælp til at undersøge de konklusioner, vi har låst os fast på.
Spiller du dine kort – eller spiller dine konklusioner dig?
Det afgørende spørgsmål er sjældent, om du har gode kort. Det stærkere spørgsmål er: “Hvad tror jeg, mine kort betyder?”
Det er nemlig din fortolkning, der styrer dit næste træk:
* Hvis du tror, modstand betyder illoyalitet, angriber eller forsvarer du dig.
* Hvis du ser modstand som brugbar information, åbner du samtalen.
* Hvis du tror, tvivl er et tegn på svaghed, skjuler du den.
* Hvis du ser tvivl som et sundt signal om, at noget skal undersøges, bliver den en vigtig del af din dømmekraft.
At turde blive i spørgsmålet lidt længere uden at fælde dom med det samme er ikke passivitet. Det er ledelsesmæssig modenhed.
Reflekterende spørgsmål til dit lederskab
Prøv at stoppe op et øjeblik og mærk efter:
* Hvor i dit lederskab er du lige nu ved at folde en hånd, der måske faktisk godt kunne spilles?
* Hvor tror du, at dine kort er dårligere, end de i virkeligheden er?
* Hvor holder du fast i en beslutning – ikke fordi den er stærk, men fordi det er ubehageligt at give slip?
* Hvor har du allerede besluttet, hvad en situation betyder, uden reelt at have undersøgt det?
* Hvordan ville du spille dine kort lige nu, hvis du ikke var styret af frygten for, hvad resultatet siger om dig som leder?
De bedste ledere spiller ikke perfekt
Ingen spiller fejlfrit, og det er heller ikke målet. Pointen er, at de dygtigste ledere ofte opdager det, som andre overser: At ledelse ikke handler om at få bedre kort, men om at se klarere på dem, man allerede har.
Du kan ikke kontrollere markedet, bestyrelsen, uforudsete kriser eller dine medarbejderes umiddelbare reaktioner. Men du kan kontrollere, hvordan du læser situationen.
Når du ændrer din optik, ændrer dine valg sig også. Ikke automatisk, men fordi du pludselig får øje på nye træk. Det er der, dit lederskab for alvor flytter sig – ikke når du får en nemmere hånd, men når du spiller den, du har, med fuld klarhed.
Kildehenvisning: The Biggest Bluff Maria Konnikova
Læs mere her: