Denne artikel er en del af en serie om, hvordan dygtige ledere – ofte uden at opdage det – kommer til at spænde ben for sig selv gennem deres egne overbevisninger.
Serie: Når ledere holder sig selv tilbage
- Selvbegrænsende overbevisninger i ledelse (erkendelse)
- Hvorfor dine overbevisninger føles sande (forståelse)
- Når din identitet bliver din begrænsning (dybde)
- Sådan ændrer du dine overbevisninger (handling)
Hvor ofte træffer du beslutninger baseret på en ‘mavefornemmelse’?
Som leder træffer du hver dag beslutninger baseret på erfaring, intuition og dømmekraft.
Men noget langt mere subtilt påvirker dine valg: dine selvbegrænsende overbevisninger.
Det er ikke bare tanker. Det er tanker, der føles sande.
Og det er netop det, der gør dem så stærke.
Når gentagne tanker bliver til “sandhed”
Din hjerne er ikke designet til at være objektiv – den er designet til at være effektiv.
Når en tanke gentages nok gange, begynder hjernen at behandle den som en sandhed.
“Jeg er ikke god til at stå frem i større forsamlinger.”
“Jeg er ikke typen, der er til small talk. Hellere den dybe, faglige dialog”
“Jeg kan bedst lide at holde lav profil”
Ingen af disse er nødvendigvis fakta.
Men de føles sådan, fordi de er blevet gentaget internt mange gange.
Overbevisninger skaber følelser– ikke sandhed
En vigtig misforståelse hos mange ledere er dette:
“Hvis det føles rigtigt, må det være sandt.”
Men følelser er ikke beviser. De er kropslige signaler fra dine eksisterende tankestrukturer.
Hvis du føler ubehag ved at stå frem, tolker hjernen det ofte som et tegn på, at du ikke bør gøre det.
Men i virkeligheden er det ofte bare tegn på at du ser det som risikofyldt.
Din fortid bliver brugt som bevismateriale
Hjernen arbejder som en advokat, der kun fremlægger beviser, der støtter dens egen sag.
Hvis du én gang har haft en dårlig oplevelse med at præsentere, kan kroppen huske det og bruge det som “bevis”:
Du ignorerer alle de gange, hvor det faktisk gik godt.
Det er sådan selvbegrænsende overbevisninger vedligeholder sig selv.
Problemet er ikke tanken – det er identifikationen med den
Du får tusindvis af tanker.
Forskellen ligger i, hvilke du identificerer dig med.
Når en tanke som:
“Jeg er ikke god nok til det her”
bliver til en identitet, så stopper den med at være en tanke – og bliver en regel.
Og regler styrer adfærd langt mere end intentioner.
En ny måde at se dine “sandheder” på
Det første skridt er at få øje på dine tanker.
Det er at begynde at se dem som mentale konstruktioner, ikke fakta.
Spørg dig selv:
- Er det her altid sandt?
- Eller er det noget, jeg har lært at tro?
- Hvad ville jeg gøre, hvis jeg ikke troede på det?
Øget bevidsthed er vejen til frihed
Mange forsøger at ændre deres resultater ved at arbejde hårdere.
Men de underliggende overbevisninger ændrer sig ikke af pres.
De ændrer sig af opmærksomhed og bevidsthed
Når du begynder at se dine egne mønstre klart, begynder du også at få valg.
Konklusion
Dine selvbegrænsende overbevisninger er ikke sandheder.
De er blevet til mentale vaner, forklædt som følelsen af realitet.
Og det, der føles mest sandt, er ikke nødvendigvis det, der er sandt.
Du behøver ikke blive ved med at være styret af de samme mønstre.
Men du skal være villig til at arbejde med dem.
I mine 1:1 sessions hjælper jeg dig med at identificere og ændre de overbevisninger, der begrænser din trivsel, dine valg og dit lederskab.
Hvis du er klar til at flytte dig – så tag det første skridt her.
